Jeg tog den lille pige med det mørke hår og alvorlige ansigt med på tur på en blomstrende eng. Solen skinnede og luftede summede af insekter og virkede helt levende af blafrende sommerfugle. Hun satte straks jagten ind og sprang uden et ord fra blomst til blomst med begge hænder klar til at fange en sommerfugl. Langt om længe lykkedes det og hun satte sig med hænderne lukkede som et lille bur. Jeg gik roligt hen til hende, imens sommerfuglene flagrede om benene på mig når jeg skubbede til de blomster de sad i.
Jeg satte mig hos hende.
”Lykkedes det?” spurgte jeg hende, ”at fange sommerfuglen?”
Hun svarede ikke, men stirrede på sine hænder. Hun nikkede forsigtigt.
”Må jeg se den?” spurgte jeg.
Hun rystede på hovedet. ”Nej, så flyver den væk….”
Hun så op på mig med et bekymret udtryk.
”Okay…” sagde jeg og satte mig bedre til rette.
”Hvad vil du så gøre, nu hvor du har fanget en sommerfugl?”
Jeg viftede forsigtigt den sommerfugl væk der var ved at sætte sig i mit hår imens vi snakkede. Hun stirrede på den til den havde fået viklet sine fine ben ud af mit hår og fløj. Hun så mig i øjnene.
”Jeg vil beholde den. Den skal være min ven.” Hun så tilbage på sine hænder.
Vi sad begge og så på hendes knugede hænder lidt.
”Er den smuk?” spurgte jeg.
Hun svarede ikke med det samme. Så så hun på mig med rynkede bryn.
”Det er jo en sommerfugl…” svarede hun.
”Ja…. Det regner vi da med. Det gik jo lidt hurtigt da du fangede den….” Hun så strengt på mig. ”Er I blevet venner?” spurgte jeg.
Hun så ned på sine hænder igen. Slappede lidt af. Uden at løfte hovedet svarede hun mig ”Den blafrer ikke mere. Jeg tror at den er rolig nu”
Hun førte hænderne op til sit ansigt og løsnede grebet en lille smule for at se ind. Bevægelsen fik straks sommerfuglen til at blafre desperat igen.
”Vær nu rolig!” irettesatte hun den blafrende sommerfugl.
En sommerfugl landede på mit knæ. Vi sad begge og så på den længe. Så dens smukke mønstre på vingerne. Den rullede sin lange snabel ud og testede om mit knæ havde noget nektar. Da det ikke var tilfældet fløj sommerfuglen videre.
Hun sad som fortryllet og så efter sommerfuglen. Så kiggede hun strengt på mig.
”hvorfor lod du den bare flyve? Hvorfor fangede du den ikke?”
Uden at svare hende holdte jeg mine åbne hænder frem og løftede ansigtet mod solen. Nød varmen mod ansigtet. En sommerfugl landede i min åbne hånd. Igen sad vi og så på den. Hun fulgte den med blikket da den fløj.
”Hvordan ser din sommerfugl ud?” spurgte jeg hende.
Hun kiggede på sine lukkede hænder.
”Det ved jeg ikke rigtig… og jeg tør ikke åbne hænderne, for så ved jeg at den flyver væk”
Vi sad begge tavse et øjeblik. Så spurgte jeg hende
”Hvordan ved du det?”
Helt stille mumlede hun
”det ville jeg have gjort….”
Jeg hældte en lille smule saftevand fra vores madkurv ud i min åbne hånd og holdt den frem igen.
”Du vil have at den skal være din ven?”
Hun nikkede. Hendes alvorlige ansigt så mere trist ud end ellers.
En sommerfugl landede på min hånd. Så en mere. Hun kiggede fascineret på da den 3. sommerfugl landede på min hånd.
Jeg så hende i øjnene og smilede til hende.
”Hvis du gerne vil nyde din sommerfugls skønhed blive du nødt til at åbne dine hænder. Du bliver nødt til at give slip.”
Hun så på mig et øjeblik. Så ned på sine hænder. Så åbnede hun ganske langsomt hænderne. En meget stor og smuk blå sommerfugl sad roligt i hendes hænder. Hun sukkede. Og åbnede hænderne helt imens hun talte til sommerfuglen:
”Undskyld. Jeg vil bare gerne have en ven. Jeg var bange for at du ville flyve væk. Men jeg vidste jo ikke om du ville være min ven, før jeg åbnede hænderne. Nu kan du blive eller flyve. Nu kan jeg faktisk se dig. Nu kan jeg faktisk se at du ikke er ligesom de andre. Du er meget smukkere….”
Forsigtigt hældte jeg lidt saft ned i hendes hånd, som sommerfuglen forsigtigt dyppede snablen i.
Vi sad og så på den store blå sommerfugl i hendes åbne hånd. Da den havde rullet snablen sammen igen, løftede hun hånden og sommerfuglen fløj. Vi kiggede efter den. Så den møde en af samme slags, som den indledte en hvirveldans med. Jeg så hende smile.
”Min ven danser” sagde hun stille.