Overvægt er et symptom på en mangeltilstand. Overvægt er en konsekvens af en sårbarhed der aldrig blev respekteret.
Og i rigtig mange tilfælde er oplevelsen af at være overvægtig, arvet.
At tabe sig kan sjældent lade sig gøre ud fra principperne i købmandsregning. Flere store undersøgelser afslører at kroppen er tilbøjelig til at holde på energien i maden, hvis personen er følelsesmæssigt stresset. Om det er økonomiske bekymringer, selvværdsproblemer eller noget tredje, er kroppen ligeglad med.
Hvis overvægt i tilgift har skabt en krig i dig, dig imod din overvægtige krop, bliver det endnu sværere.
I terapien arbejder vi først og fremmest med følelserne der er forbundet med overvægt. Og med forståelsen af overvægt som et symptom på andre og vigtigere tilstande.
Vi etablerer en fredstilstand imellem dig og din krop, så et samarbejde, baseret på forståelse, kan etableres.
Vi arbejder også med den mere lavpraktiske forståelse af hvorfor spisning er svært at styre. Hvilken funktion de forskellige madvarer har, rent fysiologisk og følelsesmæssigt.
Vi forløser de traumer du bærer for hele din slægt, der har ført til din overvægt.
Og gør det meget nemmere og sjovere at være dig, uanset hvad du vejer.