Jeg foretrækker betegnelsen SANSESTÆRK.
Hvis du har fået at vide af lægen, forældre, pårørende eller af dig selv, at du vist er lidt for sensitiv, lidt for sart, for fintfølende, for nærtagende er der en sandsynlighed for at du nu betegner dig selv for at være særligt sensitiv.
Du opfanger stemninger og energier tydeligere og kraftigere end dem der ikke lige lader til at blive påvirket, ligesom du gør.
Som særligt sensitiv vil du typisk have svært ved at mærke hvilke følelser der er dine egne og hvilke der hører til i omgivelserne. Som særlig sensitiv mærker du alle andres ubehag. Og du bliver drænet. Fordi du skal håndtere deres stress OG dit eget, i dit system.
Du magter ikke mange mennesker og du hviler sjælendt helt i at være alene i lang tid ad gangen.
Du har fået at vide at det handler om at du skal sætte grænser. At andre ikke respekterer dine grænser.
Der er kurser i at sætte grænser.
Min løsning var at forlade mig selv. Ingenting at føle. Hverken mig selv eller andre, men bare observere det hele udefra.
Det kan ikke anbefales.
I dag sværger jeg til løsningen at fylde mig selv helt op med det der er mig.
Som særlig sensitiv er det normalt at træde lidt ud af sig selv, og så bliver man nemt invaderet. Får overtrådt sine grænser. Fordi man har forladt sig selv og ladet hoveddøren stå åben.
Den særligt sensitive, sansestærke, har en overflod af potentialer og kompetencer der går til spilde og er svære at håndtere, fordi de ikke nødvendigvis kan vejes og måles.
Det er ikke en betegnelse vi bruger om nogen der er ekstra værdifulde i et produktions og optimeringssamfund.
Det burde det.
At være sansestærk er en superpower.
I terapien arbejder vi især på at opnå kropsbevidsthed, opnå bevidsthed om jeg’et og alle de andre. Og vi finder ud af hvornår det blev en god idé at forlade kroppen.
Forløsninger, forståelse og strategier. Til at håndtere det kæmpe potentiale der er i at være sansestærk. Og derfra kunne rumme både sig selv og andre der oplever sig selv som særligt sensitive.
