FRIHED

Photo by <a href="https://unsplash.com/@jcraice?utm_content=creditCopyText&utm_medium=referral&utm_source=unsplash">Julia Craice</a> on <a href="https://unsplash.com/photos/shallow-focus-photography-of-yellow-bird-o0S-0Pa4F2M?utm_content=creditCopyText&utm_medium=referral&utm_source=unsplash">Unsplash</a>

FRIHED er en uforudsigelig sag.

I mit arbejde med en større healingsopgave af frisættelse fra gamle forbandelser, bad jeg om frisættelse og beskyttelse. Jeg fik en god ven og viking til at skabe en rune, jeg skal have lavet som tatovering.

Og da runen var skabt, forsvandt min adgang til facebook. Dagen efter crashede min telefon.

FRISAT

Jeg fik følelsen af at have været en fugl i et for lille bur i et langt liv, hvor hverdagen gik med at tælle tremmerne i buret, og buret pludselig var opløst.

Min reaktion var en ”frys-tilstand”.

I et døgns tid.

Og så har jeg ikke kigget efter eller tænkt på ”likes”, ”kommentarere” eller andres indlæg, hvad jeg skal poste for at være synlig, som en del af min markedsføring eller min sociale eksistens.

Ingen halve eller hele timer brugt på at scrolle og ”like” andres smukke og inspirerende citater.

Jeg savner ikke facebook.

Jeg skal bare finde en ny måde at blive synlig for kommende klienter og andre der kunne være interesseret i det jeg formidler.

Og det må blive igennem min hjemmeside, foreløbig.

Det frie valg står altid åbent.

Det har jeg hørt.

Det er ikke det jeg er vokset op med.

Det sikreste, igennem min opvækst, var ikke at tage stilling selv, til hvad der var godt for mig.

Det gjorde andre.

Mor. Lærerne. Veninder. Fyre. Mænd. Arbejdsgivere. Sundhedsstyrelsens kostpyramide. Psykologen. Lægen. Bankrådgiveren.

Det er først inden for de sidste 7 år at jeg har været i stand til at sætte ord på hvad der var så smerteligt i livet, at jeg IKKE ville have det, som en del af mit liv.

Og processen med at rydde op i traumerne, gik i gang.

Så meget smerte, så meget mørke.

Og pludselig, Lys.

Muligheder jeg slet ikke anede eksisterede, dukkede op, ud af mørket.

Min bevidsthed om min kontakt med den universelle kærlighed kom som noget af en overraskelse.

En gylden kiste med en formue i, fundet inde i hjørnet af det mørke rod, min livsindstilling var.

Nu kanaliserer jeg universets kærlighed, til mig selv, til mennesker der spørger, til mit daglige drikkevand. Jeg healer og smiler.

Nu er jeg i gang med at finde ud af hvad jeg GERNE vil have i Livet.

Jeg skal lære kroppens signaler om ”JA”.

Frisat.

Er at blive fri af det jeg ikke vil have.

Og blive fri til det jeg gerne vil have.

Ellers er frisat en stilstand, en pause fra den velkendte smerte.

 

Nu har jeg revet ned og kasseret og ryddet op.

Nu skal der fyldes på.

Inde fra hjertet, fra følelsernes dybde, bobler af lys og begejstring. Nu skal der drømmes. Uden begrænsninger.

 

Hvor er du i din proces?

 

Hvis mine tanker og beskrivelser giver mening for dig, er du hjerteligt velkommen til at dele dem fra

hjemmesiden, på din egen facebook profil eller hvilke sociale medier du benytter dig af. Eller bare beholde

det for dig selv.

 

Photo by Julia Craice on Unsplash