Photo by Camylla Battani on Unsplash
Når jeg bliver kontaktet som adfærdsbehandler bliver der altid indledt med at præsentere et problem. En problemadfærd hunden har udsat den stakkels ejer for igennem et stykke tid og nu kan ejeren ikke holde til det mere. Ofte vil ejeren gerne vise mig hvor galt det er, når jeg møder frem på adressen. Ejeren står og holder vejret og venter på at det går galt. Så de kan opnå tilfredsstillelsen i ”Se! –Hvad sagde jeg!” og ”stop så! Stop sagde jeg!” Lige som de plejer. Vores hjerner elsker det! Vi bliver belønnet i vores hjerne hver gang vi får ret. Også når vi egentlig helst ikke vil have ret. Og vi får ret. For hunden reagerer på den spænding vi bygger op når vi venter på at den reagerer. En ret ærgerlig ond spiral at komme ind i. Og vi har lært det fra vi var små. At holde øje med det vi ikke vil have. Forvente dem og forstærke dem. Fejlene. Endnu har ingen kontaktet mig og bedt om hjælp til at opnå en bestemt ønsket opførsel ved hunden. Ingen beder mig om hjælp til at få hunden til at tage imod fremmede mennesker og hunde med logrende hale. Jeg bliver bedt om hjælp til at rette op på fejl.
Og her kommer guldstjernerne ind.
Hunden kan ikke rette en fejl når den ikke ved hvad den rigtige opførsel er. Lige så lidt som vi kan lære en nyt sprog ved kun at få gok i nøden når vi siger noget forkert og alt hvad der er rigtigt bliver ignoreret og betragtet som en selvfølge. Vi skal til at uddele guldstjerner for alt hvad der er bare i nærheden af at være mere ønskeligt end det værst tænkelige. Som udgangspunkt. Så retter vi til med tiden. I ny-indlæring er vi rundhåndede og behørigt begejstrede for alt hvad vi gerne vil se mere af!
Og for mange er det faktisk svært. At se de gyldne øjeblikke, fordi vi er opvokset i en fejlfinderkultur hvor den røde tuds først slipper op og den grønne når at tørre ud. Den svære træning er altså hos ejeren.
Uanset om det er en lille ny hvalp eller en gammel slidt hund med gamle vaner. Du skal, som ejer, på jagt efter alle de enkeltståene sekunder du gerne vil have flere af! –Og nej, den ved ikke hvad der forventes, heller ikke selvom at I har trænet det, eller du mener at det burde den kunne forstå. Hvis den kendte den opførsel der gør dig glad, så gjorde den det!
Jeg kan afsløre med det samme at det er ejeren det er sværest for. Når det lykkedes for ejeren, ændrer hunden adfærd inden for 14 dage. Pludselig bliver det attraktivt at stå med 4 poter på gulvet når der kommer folk ind ad døren. Det bliver pludselig en god kontakt der er i den anden ende af snoren.
Og det fedeste er at det er meget sjovere at være hundeejer. Fordi det bare er en federe oplevelse at finde gode grunde til at give guldstjerner og godbidder end det er at skælde ud. Og skæld ud har kun en effekt: det giver dårligt humør. Det ændrer ikke en uønsket adfærd.
Heldigvis har jeg de mest de fantastiske kunder der kun henvender sig til mig med det udgangspunkt at: 1) de har brug for hjælp; 2) det er ikke hunden der er noget galt med; 3) de er villige til at ændre på noget i deres daglige omgang med hunden. Det er så fantastisk at de møde de mennesker! De nærer så stor kærlighed og respekt for deres hund og er i stand til at udstille deres afmagt ved hundens opførsel over for mig, en vildt fremmed. Tak til jer!