”Du skal mene det!” –råber træneren i den anden ende af banen, med hånden i din hunds halsbånd. Du nikker tavst og tænker ”ja tak! –Det er hunden jo fuldstændig ligeglad med!” Bedende råber du højt hundens navn, træneren slipper halsbåndet og din hund ræser rundt til alle de andre hunde på pladsen og hilser på. Den kommer i din retning og du beder til de højere magter om at hunden måske vælger dig nu, men den løber lige en runde omkring dig, liiige udenfor din rækkevide og løber så ud over pladsen og forstyrrer samtlige velopdragne hunde og knotne ejere på pladsen. I dit hoved er beslutningen taget: Jeg tager ALDRIG snoren af igen og jeg viser mig aldrig her på pladsen igen. Dumme hund.
Nemlig, sidder du måske nu og tænker. Lige præcis, det kommer aldrig til at virke.
Nu kommer den dårlige nyhed: Så længe det er dit tankesæt, så får du ret.
Men hvad er så løsningen? Den er ikke nødvendigvis meget kompliceret, men den kan tage længere tid, end for dem der aldrig tvivler på egne evner med deres hund.
Først og fremmest: Lav en plan. –Hvis du allerede nu tænker ”åh nej, det er dødsdømt, jeg er så dårlig til planer!” gæt en gang: Så får du ret. Det kan også gøres uden nøje planlægning, men det tager længere tid og bliver ikke så stabilt.
Det der skal planlægges efter, er succes’erne. Når du nu ved at han altid ignorer dig når i kommer til den del af hundeskoven, så kald ind og giv snor på INDEN!
Og bliv behørigt begejstret og taknemmelig når han kommer og beløn tilsvarende!
Og så hav hele tiden bevidstheden om at din hund elsker dig, men sommetider er den mere motiveret for andet end dit gode selskab. Derfor skal du altid være klar til at trumfe omgivelsernes fristelser, om det er så er oksemørbrad der skal investeres i, i en periode.
Din indlæring af et succesrigt og pålideligt indkald er afhængigt af din tro på at det er lige præcis det, det er. Og ved at træne kun med succes’er, bliver tilltid til indkaldet stabilt.
Jeg ridser op:
- Lær være med at slippe hunden under omstændigheder hvor du er i tvivl om du kan kalde den til dig.
- Lad være med at kalde hvis du er i tvivl om den kommer. Det vil sige: Kald først når du er sikker! I indlæringsfasen er det først når den er på vej hen til dig! Ikke før!
- Skab omstændigheder hvor du er 100% (90%-99%) sikker på at den kommer.
- Kort afstand
- Den stinkende kattemad på dåse der er løbe/lokket med
- Yndlingslegetøjet i snor der er animeret og løbet med
- Brug sele, så du ikke skal fumle og holde hunden tæt for at få snor på
- Lad være med at gribe efter den eller forsøge på at fange den
- Brug en kort indkaldskommando. F.eks: ”Så er der fest!” Eller ”Fido, kom!” (Tjek om hunden overhovedet kender sit navn) (Lad være med at snakke hele tiden)
- Tilrettelæg miljøet når du træner, få hjælpere, lån en indhegnet have eller træningsplads, hav altid det mest værdifulde beløningsudstyr til rådighed. Lav en plan. Hvor mange meters afstand træner vi ved start i dag, hvor mange gentagelser med succes….
- Hold den jublende, taknemmelige fest, HVER gang hunden kommer når du har kaldt, hele dens liv. Vær oprigtig taknemmelig over at hunden valgte dig, når den nu kunne være løbet væk. Din belønning er en gave givet i taknemmelighed.
- Vedligehold al indlæring! Hvis du har fået indarbejdet et godt indkald og sætter flueben ved den del og så træner ’gå pænt’, ’sit’ og så videre, uden at belønne for indkaldet eller uden helt at træne det, skal du regne med at gå en del trin baglæns når du så vil kalde på hunden igen, en dag.
- Hver gang du skifter miljø, altså er et nyt sted, så skal du sætte kravene lidt ned. Der er kommet nye spændende ting i omgivelserne der kan være mere motiverende end dig. Så planlæg din træning, så du er sikker på succes.
- Hvis det alligevel går galt…. Så har du sikkert masser af tid imens du venter på at hunden langt om længe kommer tilbage for at fortælle dig om alt det spændende den nåede at opleve, og i den tid skal du sætte dig ned og snakke med dig selv. Se hvor glad din hund er. Erkende at du nok fejlvurderede kriteriet for succes og rette den del til næste runde. Ros dig selv for at din hund ikke er bange for verden. Den elsker dig, og kommer tilbage. På et tidspunkt. Det er trods alt dig der har mørbraden.