Det er en af ulemperne ved at vide meget om et område. Jeg får øje på alle de hunde i gågadebilledet der ikke synes at det er rigtig fedt. Ofte står der en intetanende ejer, med solbriller og vaffelis med snoren i hånden. Når hunden så trækker snoren for enten at komme væk fra fremmede hunde eller tættere på dem, bliver den rykket tilbage i snoren med et hårdt ord. Eller flere. Hunden er ikke særlig interesseret i at se på udsalgsvarer. Eller på musikoptræden. Den er ret interesseret i at se på andre hunde.
Hvis man som hundeejer har det rigtig godt med at have sin hund med sig, på shoppetur i byen, på gåtur ved stranden, på campingtur med familien, på sejltur eller hvad man ellers er til, så gør hunden den tjeneste at giv den din opmærksomhed. Accepter at hunden har andre behov end du har. Og giv den plads. Træn med den, inden ferien, at det er okay at kigge på andre hunde, at snuse ud i luften, uden at trække sig hen til den anden hund. Og træn dig selv i at se hver eneste gang hunden gør noget der har været svært. Så du kan rose den.
Se det for dig: Manden med den store isvaffel, solbriller og kasket. Lidt vom og cargoshorts. Kender du ham? Er du ham? I den ene hånd har han 4 bæreposer som fruen har afleveret. Hun er nemlig med børnene henne og kigge på sko. I den anden hånd har han så isen. Og hundesnoren. Og for enden af den hundesnor sidder der en ung sort labrador hanhund. Og gisper. Og keder sig. Men. Så kommer der en anden mand med solbriller og kasket, med en hund i snor. Og den ser den sorte labrador. Nu kan der ske en ud af to ting: Labradoren, der sidder og keder sig bliver vildt begejstret for at der endelig sker noget, og rejser sig i et spring frem mod den fremmede hund, der bliver forskrækket og gør…. Isvaflen ender på maven af den anden mand, der rykker så hårdt han kan i hans hund. Manden, der nu har mistet sin is, rykker i sin hund og brøler. Han stirrer kun på hunden, for det er for pinligt at se på manden med isvaflen på maven.
Dårlig oplevelse for alle der er omkring. Dårlig stemning. Manden uden is skælder ud på hunden resten af dagen. Og hvad opdagede hunden? Den sorte lab? –At de der fremmede hunde på gågaden bare skal holde sig væk! Helt væk!
Den anden mulighed er at manden med isvaflen i samme hånd som hundesnoren også ser den fremmede hund og ser sin egen hund blive interesseret. Han får flyttet sin is over i hånden med poserne, og tager lidt is på fingeren og får så hundens opmærksomhed (hvis han har trænet det) og bakker eller vender sig så hundene ikke stirrer hinanden usikre når de går forbi hinanden. Han giver lidt mere is, når labradoren snuser i luften efter hunden der knurrende gik forbi og roser sin hund for ikke at forsøge at tage kontakt.
Han mister is uanset. Men ikke så meget og stemningen er meget bedre. Hvad lærte labradoren? Andre hunde får far til at give is! Andre hunde er rare og far er rar.
Så, ved at forudse hundens reaktion på andre hunde, ved at træne kontakt hjemmefra, ved at belønne det du gerne vil beholde, også når det er ingenting, som f.eks. lad være med at reagere, så sparer du mange penge på store isvafler der ellers bliver spildt.